Velkommen til min hjemmeside!

Her kan du læse om hvad jeg arbejder med, er interesseret i og hvad jeg tilbyder dig: Sang som Livshjælp, Musikundervisning, Foredrag og Kurser, Familieopstilling og Samtaler. Jeg skræddersyr indholdet, formen og organiseringen i samarbejde med dig, med udgangspunkt i hvad du har brug for.

Det indhold du finder på hjemmesiden er essensen af dét jeg har beskæftiget mig med igennem 35 år og som jeg mener er vigtigt for menneskers udvikling og trivsel. Det handler om sang og om musik, om sammenhængen mellem krop, stemme og sjæl, om nærvær, om kropslig, ordløs kommunikation og om relationen mellem mennesker.

Mit formål har altid været at støtte menneskelig udfoldelse. Når vi mennesker gør det vi har lyst til, vokser vi og vores personlige udtryk bliver mere nuanceret og klart. Vi kommer til at kende os selv bedre og hermed kan vi lettere mødes med andre – i åbent, rummeligt og frugtbart samvær.

Hvis du er blevet nysgerrig efter at vide mere, så værs’go at komme indenfor!

underskrift